Så er det snart og jeg har først indset det nu.. 

Så er tiden ved at være at 3 bliver til 4 og Rita kommer til verdenen.  Det er svært at forholde sig til, at jeg nu er gået ind i perioden hvor jeg ikke aner hvad dagen vil bringe. Det betyder også at al planlægning ud i fremtiden nu er indstillet indtil hun er ankommet. 

Selvom vi har haft 9 måneder til at forberede os til tanken er det først nu at det virkelig er gået op for mig, at jeg skal have et barn mere. Det gik op for mig for få uger siden og jeg skal love for at jeg fik en reaktion. Jeg tudede uafbrudt, jeg havde svært ved at forholde mig til at jeg igen skulle modtage et så stort et ansvar som et barn nu er og at jeg igen skal opleve den glæde det giver. Det har vist været hele familien der har været mærket af at jeg pludselig i 8. Måned indser jeg er gravid og jeg om lidt bliver mor til 2. Jeg har ikke kunne skjule mine tudeture overfor Terkel, der har forbundet dem med smerte. Jeg har forsøgt på bedste vis at forklare ham om glædestårer.. 

Terkel har undret sig meget over mine hormoner og tudeturer og har stået med løftet pegefinger overfor maven og sagt “Nu er du sød overfor Mor, Lillesøster!” Han er så god.. 

Continue Reading

Minder mere og mere om Emil fra Lønneberg

Vi var i Lalandia i weekenden på vores årlige tur med et par rigtig gode venner. De har to børn, som leger og hygger sig gevaldigt sammen med Terkel. Det er så skønt at være sammen med andre, hvis børn kommer så godt ud af det med hinanden – det giver os forældre et pusterum, at vi nødvendigvis ikke skal aktivere hele tiden.
Vi spiste på Bones en af aftenerne. I restauranten er et legerum som virkelig er et hit for børnene. Vi går løbende ind og tjekker til Terkel, at alt er som det skal være og han kommer ud og får lidt bider mad.
Da vi skal hjem og jeg går ind for at hente ham, sidder han stolt og som det mest naturlige med det største glas softice inde i legerummet og smasker is i sig.. “TERKEL HVAD LAVER DU!!! hvorfor spiser du softice Terkel og hvor har du overhoved den is fra? ”
Han peger stolt ud på softice buffeten og spørger om jeg vil have en…
Han havde luret på alle de andre der tog softice og havde åbenbart set hvordan sådan en maskine virker, så han ikke så ud som en amatør og ville blive afsløret i hans forbrydelse.

Ved ikke helt om det er tegn på virkelig dårlig opdragelse, eller en dreng der bare er snu som bare f*****? For havde han spurgt om is, havde han fået et nej fra mor.

Continue Reading

Nu med dræn :-)

I går skete det – Terkel fik lagt dræn hos ørelægen. Jeg havde taget en bog med jeg ville læse, mens indgrebet stod på og han vågnede op af narkosen, men det var da spild af plads i tasken med en bog..
Det tog ikke mere end 5 minutter fra han sov, til ørelægen kom ud med ham i armene og lagde ham på en briks til opvågning. Terkel vågnede op få minutter efter og havde en sjov brandert kørende. Han begyndte med det samme at grine, da han slog øjnene op. Han grinede over at ligge i et rum, han ikke havde været i før 🙂 Også fortsatte han ellers med en ordentlig gang fuldesnak, der varede i et par timer. Han sejlede rundt og fandt alt vældig morsomt, hvad han så på sin vej og hvad jeg sagde. Jeg er sikker på at når han en dag når den alder, hvor han skal drikke og i byen, så bliver han en sjov fætter at have med.. hehe..
Det virker til at han hører markant bedre nu. Jeg kan sidde og kommunikere med ham hvor vi sidder i hvert vores rum og han opfanger, at jeg taler til ham. Vi kan stå bag ham flere meter væk og sige Terkel og han vender sig om. Det er vildt at tænke over hvor meget lyd han ikke har kunne høre… Selv tv’et har vi kunne skrue ned i lydstyrke, så nu kan vi ikke følge med i alle husets rum, når der ses Paw Patrol.
Nu bliver det spændende den næste tid om hans udtaelse på ordene bliver bedre, så vi kan forstå hvad der bliver sagt. Vi er ihvertfald sikre på at vi får brug for høreværn, når først han begynder at kunne forklare sig på et tydeligt sprog.. Måske får vi forældre brug for at få lagt væske i ørene, så vi ikke kan høre alt hehe..

En mulig anden god nyhed.. Om det var et tilfælde, et tegn på en brandert der skulle soves ud eller om det er pga af dræn, så sov Terkel ihvertfald igennem en hel nat i egen seng og kom først ind i soveværelset efter vi var stået op i morges.

Continue Reading

Æv.. der blev jeg afsløret :-)

Jeg har talt og skrevet meget om søvn, siden Terkel kom til verdenen.
Nætter han har sovet igennem, kan stadig tælles på to hænder. Men efter vi fik juniorseng til ham, bemærker vi det ikke så meget længere, for han lister sig lige så stille ind til os om natten og putter sig i vores seng. Hvis vi er vågne, når han kommer ind, bliver han fulgt ind i sin egen seng igen. Vi skal jo lære ham, at det er i egen seng al soveri skal være..
I går var han lagt i seng kl 20. og Thomas og jeg lå inde i vores seng og så lidt tv. Efter 2 timers tid kan vi pludselig høre en masse puslen inde fra hans værelse, og han åbner ind til os. Vi har en skyde dør mellem Terkels værelse og vores soveværelse. Thomas sætter sig op i sengen og kigger på døråbningen der går op, som hurtigt bliver smækket sammen igen med et brag, da Terkel ser at mor og far fortsat er vågne og der kommer et dybt suk fra Terkel. Den lille dreng havde regnet med at mor og far sov, så han kunne snige sig ind i vores seng. Han gik trampende tilbage til sin egen seng igen. Efter en times tid puslede det igen inden fra værelset. Døren blev åbnet og lukket med et brag igen – der var stadig liv i mor og far.. Den lille gavtyv!!!
Hvornår han kom ind til os i løbet af natten efter vi var faldet i søvn ved jeg ikke, men Terkel og jeg vågnede ihvertfald op sammen arm i arm i morges <3 Men hvordan og hvornår får vi nogensinde lært ham at sove en hel nat i egen seng???

Continue Reading

Alle mod Mobning?

I en tid hvor verdenen nærmest står i flammer og hadet til andre lande, religioner, mennesker vokser voldsomt, synes jeg at jeg vil dele et gammelt opslag jeg har lavet. Jeg tænker at vores børn kommer til at tage denne had videre til deres hverdag og de mennesker de møder til daglig. Vi kan blot se hvordan vi voksne skriver om andre mennesker på de sociale medier – had til andre og at holde andre udenfor et fællesskab vokser. Jeg føler selv at jeg har behov for at gøre noget for andre og sprede gode stemninger og budskaber, men jeg tvivler på at jeg rammer nogen politisk. Så jeg vil i 2017 have fokus på at hjælpe andre ind i et fælleskab. Ikke globalt, men lokalt – Her i vores lille by Ørslev/Vordingborg.
Jeg vil arbejde for en by, hvor vi sammen skal bekæmpe mobning i alle aldre, jeg vil kæmpe for en bedre fælleskabsfølelse, så ingen føler de står udenfor et fælleskab, jeg vil byde nye beboere velkomne og få dem til at føle sig hjemme.
Måske skulle det hedde “Alle mod mobning” istedet for “Forælder mod mobning”?
Mit gamle opslag fra 2016, som sagtens kan klare en deling mere ❤
“Mobning er forælders mareridt, at skulle se sit barn uden venner, uden at dele sine glæder og sorger med andre, uden at skabe gode minder med og for andre.
Jeg har i dag læst en artikel om en dreng på 11 år der hver dag oplever mobning fra klassekammerater og andre fra skolen. Han har ikke en eneste ven, og må hver dag gå hjem fra skole, alene. I frikvartererne sidder han oppe i et træ, for at kunne få fred for den mobning der vælter ned over ham. I ferierne har han ingen venner, at lege og være sammen med. Han har ingen jævnaldererne at dele sine oplevelser med. Tænk at der er børn der hver dag går i seng og lukker sine øjne uden at have haft en eneste god oplevelse med andre jævnalderne.

Det skærer i mit moderhjerte, at læse og vide at der børn der ikke er en del af et fælleskab.

Jeg skal ikke gøre mig selv hellig, for da jeg var barn havde vi en i vores klassen, som var det oplagte mobbeoffer. Jeg var også med til at holde hende udenfor fælleskabet. Jeg har flere gange i mit voksneliv tænk på hende, og alle de ting hun måtte gå igennem. Jeg ønsker af hele mit hjerte at hun i dag oplever kærlighed og fællesskab og ikke har mistet troen på at hun er noget helt specielt.

Når jeg læser om den lille dreng, der ikke en eneste ven har, må jeg fælde en tårer.

Jeg tænker over hvordan det bliver, når Terkel bliver ældre og skal i skole. Jeg tænker over om han bliver en dreng med mange venner. Jeg tænker over hvordan de andre børn vil behandle ham og hvordan han vil behandle andre børn.
Vi hører meget i medierne om mobbeofre, der hver dag må gå igennem en masse nederlag, og rigtig mange giver skolerne ansvaret.
Hvorfor er det skolerne der skal have dette ansvar? Jeg vil gerne give ansvaret til skolen for at mit barn lærer en masse, men de skal ikke bruge alt deres krudt på at få børn opdraget.
Det er mit ansvar som forælder at lære mit barn at opføre sig ordentligt. Det er mit ansvar at lære mit barn at respektere andre mennesker. Det er mit ansvar som forældre at skride ind, hvis mit barn har en forkert adfærd. Det er mit ansvar som forælder at lære mit barn at være god mod andre og få andre med i fælleskabet.
Hvor er Mobbernes forældre henne? Hvad gør Mobbernes forældre for at deres barn får en ordentlig adfærd?

Jeg ville gerne have at vi forældre tager stilling til mobning og ikke kun når/hvis vores børn oplever mobning. Der kan være forældre, der har en datter der er den populære i klassen, disse forældre skal ikke hvile på laverbærbladene, de skal sikre sig at deres barn også taler pænt til den stille dreng i klassen og får ham med i fællesskabet.
Når der kommer en ny pige i klassen, eller en ny dreng på vejen, hvor vi bor, skal vi forældre være med til at få de nye ind i fælleskabet. Vi må sørge for at vores børn invitere de nye hjem for at lege og få den inkluderet i fælleskabet. Vi skal være med til at få vores børn til at være sammen med de børn, der sidder alene i klasselokalet når der er frikvarter.

Jeg ville gerne have at vi forældre tager stilling og viser vores børn hvilke værdier der er vigtigt at indeholde for at alle får en god og tryg barndom. Giver vi de værdier til vores børn, er de også med til at give budskabet videre.

Jeg, Camilla Louise Gøtterup Christensen, Mor til Terkel er en “Forælder Mod Mobning”
Med det mærkat vil jeg sammen med mit barn bekæmpe mobning.
Jeg vil lære mit barn, at alle mennesker har en ret til at være på denne jord.
Jeg vil lære ham at alle han møder på sig vej, skal behandles med respekt.
Jeg vil lære ham at behandle alle ordentlig og med kærlighed.
Jeg vil lære ham at få alle med i sin leg og ikke fryse andre ude.
Jeg vil opfordre andre forældre at tage kontakt til mig, hvis mit barn ikke respekterer andre og opføre sig ordentlig.
Jeg vil ikke acceptere at han mobber, driller eller fryser andre ud af fælleskabet.
Jeg vil lære ham at tage godt imod nye ansigter
Jeg vil lære ham at være opmærksom på at alle er med i fælleskabet
Jeg skal lære ham at tale ordentlig
Jeg skal lære ham at tale pænt til og om andre mennesker

Kan vi forældre være sammen mod mobning, kan vi måske sammen lykkedes med at alle børn en dag er med i et fællesskab?!? Kan jeg bare hjælpe et barn, er min mission lykkedes.

Del endelig og del budskabet “Forælder Mod Mobning”

Continue Reading

Terkel…. Hører du ??? Terkel…. TERKEL!!!!!

Terkel er 3,5 år nu og han snakker ørene af både Thomas, jeg og andre han møder på sig vej. Der er så meget han gerne vil fortælle, og han kan holde lange taler på flere minutter før han tager en indånding for så at fortsætte. Men der er rigtig mange ord han siger, som i vores øre slet ikke giver mening – det rene volapyk – og rigtig mange endelser får han slet ikke med. Når vi har vores daglige gang med ham, så forstår vi jo meget mere end andre gør, men det er statig meget utydelig tale.
Både vi herhjemme og børnehaven øver ord med ham, og det hjælper også på selve de ord vi øver. Men så heller ikke mere..

Vi har tidligere talt med børnehaven om hans udtaelse ikke er helt skarp, så vi måske skulle få tjekket ørene.
For noget tid siden fik vi en ørelæge til at se ham i ørene, men der var intet at bemærke, sagde han.
Nu er der gået næsten 1 år siden sidste tjek og jeg synes det er blevet slemt med hans sprog, især i takt med at han så gerne vil fortælle mere og mere om hvad han oplever og hvad han tænker.
Så i dag tog vi til en ørelæge i Vordingborg. Et hurtigt kig i ørene på Terkel, diverse måleinstrumenter kom i ørene, og hvor der skulle være udslag ved tryk, flow og hvad det nu hedder, var der bare en voldsom stilhed. Diagnosen var klar og tydelig – Terkel kan IKKE høre noget! Han har en voldsom mængde væske i ørene.
PUHAAAA – en mavepuster at få som mor. Men samtidig også en forløsning over at der er så mange ting, der pludselig giver mening.

Pludselig giver det mening, de ting vi oplever i hverdagen. Det er meget sjældent jeg kan kalde på ham fra rum til rum og han så lystrer, jeg skal typisk helt ind i rummet og kigge på ham, før der er en reaktion.
Når han cykler derudaf og ikke har en reaktion, når man kalder på ham – Jeg skal virkelig op i det højeste toneleje, før der er den mindste reaktion og han stopper og siger så blidt “Ja mor?”
Der hvor jeg får lidt ondt i maven nu, er at jeg selv har undskyldt overfor andre, hvis han ikke lige hører efter og reagerer på at der bliver sagt farvel eller hej – så er det nok fordi han er lidt sur, træt eller noget.. Men nu kan jeg da sagtens se at det er fordi, der bliver talt til ham bagfra og uden øjenkontakt, at han ingen reaktion har. Tænk at jeg og måske andre har tænkt at han ingen máner har…

Ørelægen var virkelig professionel og nævnte selv vigtigheden at at der skulle ske noget med det samme, da manglende / nedsat hørelse kan give udviklingsudfordringer i den alder. Han vil hurtigt finde en tid til Terkel og han får lagt dræn i ørene. Så nu ser vi frem til et sæt dræn og en ny hverdag for vores lille Terkelmus.

Det her er en lille reminder til mig selv, at jeg skal være mere obs på at få tjekket ting, hvis Terkels udvikling ikke svarer overens med andres udvikling i samme alder.

Opfølgning på dræn og hvordan det går efterfølgende – skal jeg selvfølgelig nok skrive om. er

Continue Reading
1 2 3 16