Så er jeg endelig tilbage

Så er jeg endelig tilbage efter en længere varende it-udfordring. Jeg har i 2 måneder ikke kunne skrive, gemme og udgive mine indlæg. Men i dag fik jeg fundet fejlen og er igen oppe at køre 🙂 Dog er der stadig lidt begrænsninger, som jeg håber snart løses. Men den største fejl er løst, som var selve den skabelon/tema jeg har brugt. Jeg måtte derfor skifte tema, som er grunden til terkelp.dk nu ser lidt anderledes ud i dag.

Jeg glæder mig til igen at skrive om livet som mor og nu livet som mor til 2.

GLÆD DIG <3


 

Velkommen til Rita Petersen ❤

Den 20. April 2017 kl 09.05 kom Rita til verdenen i raketfart. En kampvægt på 3860 og 51 cm lang.
Min fødselsberetning 😍
Dagen før Ritas fødsel er jeg til jordmoder, jeg er 8 dage over tid og får lavet en hindeløsning. Da hun laver den er jeg 3 cm åben, så stadig i den latente fase, men alligevel på vej til en fødsel..
Vi aftaler at jeg skal ringe til hende dagen efter kl 7 om morgenen, hvis jeg endnu ikke har født, hvor vi kan aftale det videre forløb med igangsættelse isåfald. Hun har selv vagt på sygehuset fra kl 7.30 den morgen. Allerede efter en time fra besøget begynder de første små veer, små smerter,jag i lænd at melde sig – de kommer løbende og bliver hyppigere og hyppigere.
Kl 18 kører vi til Nykøbing Sygehus for at blive tjekket, jeg føler selv at fødslen er igang. Jeg bliver undersøgt og jeg er stadig kun 3 cm åben. Jeg får valget at blive på afdelingen og vente på veerne tager til eller tage hjem og vente. Jeg vælger det sidste og får en sløvende pille med hjem, så jeg kan få lidt søvn inden det hårde arbejde starter. Da vi kommer hjem tager jeg et bad og går med det samme i seng. Pillen får mig med det samme til at falde i søvn og slappe af.
Kl 1.30 om natten vågner jeg i en voldsom ve. Jeg har læst Anja Bay’s bog “Smertefri Fødsel” og tager mange af de øvelser, der står i den og arbejder mig igennem den ve og alle de efterfølgende veer, der bliver ved med at overfalde mig. Veerne kommer ca hver 6. minut og bliver kun kraftigere og kraftigere og hyppigere. Jeg har besluttet mig for at jeg vil blive hjemme så meget jeg nu kan – jeg vil ikke køre derned igen for at blive sendt hjem. Jeg går ind på Terkels værelse (Terkel er kommet ind i min seng lidt tidligere) jeg finder dyner, puder og en madras frem, som jeg kravler rundt på ved hver ve. Nogle veee tager jeg mens jeg ligger, andre mens jeg sidder, står eller står på alle fire. Det er en fed måde at arbejde på, når jeg byder alle veer velkommen. Jeg bliver ved med at sige “YES DEN ER GOD DEN DER””JA DET VAR EN FED VE” og lignende. Efter 4,5 timer hvor jeg virkelig har arbejdet med veerne og min krop, kan jeg mærke at nu skal vi ikke blive meget længere hjemme. Jeg får vækket Thomas og beder ham gøre bilen klar til afgang, min mor bliver vækket og får instrukser i at sende Terkel i børnehave.
Kl 6 – Jeg ringer til fødeafdelingen og siger vi er på vej, en køretur der tager ca 45 min.
Det første jeg fåt fremstammet til Thomas, da jeg sætter mig i bilen og den voldsommeste ve starter, er at han skal give besked til jordmoderen når vi når frem, at jeg med det samme ønsker edidural. Jeg kan ikke længere arbejde med veernes styrke og hyppighed, trods jeg virkelig gør et forsøg.
Jeg husker køreturen som en laaaang ve. Jeg menes ikke at der er nogen pauser, de kommer ca hvert 2. Minut og varer også 2 minutter. De få ord jeg får fremstammet på køreturen er “Epidural” “Epidural” “EPIDURAL!!!!!!”
Kl. 6.45 – Vi når til sygehuset og Thomas sætter mig af ved indgangen mens han parker bilen. Jeg overfalder hurtigt en mur, jeg kan stå op af i en af mine veer. Heldigvis er det så tidligt at der ingen trafik af mennesker er, ellers var de da blevet skræmt af skrig og brøl fra mig.
Thomas finder en kørestol og får fragtet mig ned på fødegangen, mens jeg kaster mig rundt i den stol. Vi bliver sendt ind på en fødestue, hvor jeg får besked på at komme op i sengen. Jeg kaster mig i stedet ned på gulvet i endnu en voldsom ve og ligger og kravler rundt dernede. Jordmoderen der tog i mod os spørger undrende om hvad jeg laver dernede og om jeg har en ve. Et spørgsmål du bare ikke stiller en kvinde med veer!! JA GU’ FANDEN HAR JEG EN VE – JEG HAR MANGE!!
Klokken er blevet 7 og Thomas ringer som aftalt dagen før til vores jordmoder. Hun er på vej på arbejde og vil være der om en 30 min ca.
Tænk at vi er så heldige at den fantastiske jordmoder Guri, der har fulgt mig gennem hele graviditeten har vagt mens jeg skal føde ❤
Thomas fortæller til den jordmoder der er på stuen, at jeg ønsker epidural. Jeg kan stadig ikke tale. Hun vil lige undersøge mig og vil lade min jordmoder gå videre med mit ønske om epidural når hun møder ind.
Jeg bliver undersøgt mens jeg ligger og vrider mig i smerte. “Du er ca 3-4 cm åben”
“WHAT??? 3-4cm åben, jeg har arbejdet med de fedeste veer siden kl 1.30 og det har INTET givet??” Hvor er jeg bare skuffet over min krop og nu skriger jeg bare endnu mere og højere på en edidural. Jeg vil ikke klare de sidste 6-7 cm uden smertelindring, og slet ikke hvis 6 timers hård arbejde med veer kun har givet 1 cm..
Min jordmoder Guri ankommer endelig og går igang med at gøre klar til Epidural. Hun får lagt drop og skudt lidt saltvand igennem nålen.
8.30 – vi venter på anæstesi lægen der skal komme og give mig epiduralblokaden. Hun er lige på trapperne og jeg kan endelig se lyset forude. Jeg kan ikke vente til at få den elskede epidural – mine veer bliver ved med at vælte ind over mig.
Guri vil lige undersøge mig inden anæstesien kommer ind.
“Camilla jeg er ked af at skulle sige det.. men du skal ikke have epidural – du skal presse. Du er fuldt åben, så nu tager jeg dit vand”
Hvor blev jeg bare skuffet, jeg havde stadig voldsomme smerter og nu var der ingen udsigt til den lækre epidural jeg havde fantaseret om i 2,5 time.
Vandet bliver taget og idet øjebkik stopper åbningsveerne og presseveerne tager over. Hvilken lettelse ikke at skulle forholde mig til de smertefulde veer mere.
30 minutter tager det derefter og Rita er ude.
Det er helt uvirkeligt at jeg efter 2 timer på hospitalet ligger med hende på maven – jeg har ikke selv psykisk kunne følge med, men det kommer nok snart 😍
Kan godt mærke at jeg nu 21 dage efter endnu ikke helt har forstået den fart hun havde på.
Jeg glæder mig til at fortælle om min lille pige, om livet med 2 børn, om søskende og meget mere.
Men værsgo her er hun Rita Petersen ❤

Så er det snart og jeg har først indset det nu.. 

Så er tiden ved at være at 3 bliver til 4 og Rita kommer til verdenen.  Det er svært at forholde sig til, at jeg nu er gået ind i perioden hvor jeg ikke aner hvad dagen vil bringe. Det betyder også at al planlægning ud i fremtiden nu er indstillet indtil hun er ankommet. 

Selvom vi har haft 9 måneder til at forberede os til tanken er det først nu at det virkelig er gået op for mig, at jeg skal have et barn mere. Det gik op for mig for få uger siden og jeg skal love for at jeg fik en reaktion. Jeg tudede uafbrudt, jeg havde svært ved at forholde mig til at jeg igen skulle modtage et så stort et ansvar som et barn nu er og at jeg igen skal opleve den glæde det giver. Det har vist været hele familien der har været mærket af at jeg pludselig i 8. Måned indser jeg er gravid og jeg om lidt bliver mor til 2. Jeg har ikke kunne skjule mine tudeture overfor Terkel, der har forbundet dem med smerte. Jeg har forsøgt på bedste vis at forklare ham om glædestårer.. 

Terkel har undret sig meget over mine hormoner og tudeturer og har stået med løftet pegefinger overfor maven og sagt “Nu er du sød overfor Mor, Lillesøster!” Han er så god.. 

Minder mere og mere om Emil fra Lønneberg

Vi var i Lalandia i weekenden på vores årlige tur med et par rigtig gode venner. De har to børn, som leger og hygger sig gevaldigt sammen med Terkel. Det er så skønt at være sammen med andre, hvis børn kommer så godt ud af det med hinanden – det giver os forældre et pusterum, at vi nødvendigvis ikke skal aktivere hele tiden.
Vi spiste på Bones en af aftenerne. I restauranten er et legerum som virkelig er et hit for børnene. Vi går løbende ind og tjekker til Terkel, at alt er som det skal være og han kommer ud og får lidt bider mad.
Da vi skal hjem og jeg går ind for at hente ham, sidder han stolt og som det mest naturlige med det største glas softice inde i legerummet og smasker is i sig.. “TERKEL HVAD LAVER DU!!! hvorfor spiser du softice Terkel og hvor har du overhoved den is fra? ”
Han peger stolt ud på softice buffeten og spørger om jeg vil have en…
Han havde luret på alle de andre der tog softice og havde åbenbart set hvordan sådan en maskine virker, så han ikke så ud som en amatør og ville blive afsløret i hans forbrydelse.

Ved ikke helt om det er tegn på virkelig dårlig opdragelse, eller en dreng der bare er snu som bare f*****? For havde han spurgt om is, havde han fået et nej fra mor.

Nu med dræn :-)

I går skete det – Terkel fik lagt dræn hos ørelægen. Jeg havde taget en bog med jeg ville læse, mens indgrebet stod på og han vågnede op af narkosen, men det var da spild af plads i tasken med en bog..
Det tog ikke mere end 5 minutter fra han sov, til ørelægen kom ud med ham i armene og lagde ham på en briks til opvågning. Terkel vågnede op få minutter efter og havde en sjov brandert kørende. Han begyndte med det samme at grine, da han slog øjnene op. Han grinede over at ligge i et rum, han ikke havde været i før 🙂 Også fortsatte han ellers med en ordentlig gang fuldesnak, der varede i et par timer. Han sejlede rundt og fandt alt vældig morsomt, hvad han så på sin vej og hvad jeg sagde. Jeg er sikker på at når han en dag når den alder, hvor han skal drikke og i byen, så bliver han en sjov fætter at have med.. hehe..
Det virker til at han hører markant bedre nu. Jeg kan sidde og kommunikere med ham hvor vi sidder i hvert vores rum og han opfanger, at jeg taler til ham. Vi kan stå bag ham flere meter væk og sige Terkel og han vender sig om. Det er vildt at tænke over hvor meget lyd han ikke har kunne høre… Selv tv’et har vi kunne skrue ned i lydstyrke, så nu kan vi ikke følge med i alle husets rum, når der ses Paw Patrol.
Nu bliver det spændende den næste tid om hans udtaelse på ordene bliver bedre, så vi kan forstå hvad der bliver sagt. Vi er ihvertfald sikre på at vi får brug for høreværn, når først han begynder at kunne forklare sig på et tydeligt sprog.. Måske får vi forældre brug for at få lagt væske i ørene, så vi ikke kan høre alt hehe..

En mulig anden god nyhed.. Om det var et tilfælde, et tegn på en brandert der skulle soves ud eller om det er pga af dræn, så sov Terkel ihvertfald igennem en hel nat i egen seng og kom først ind i soveværelset efter vi var stået op i morges.

Æv.. der blev jeg afsløret :-)

Jeg har talt og skrevet meget om søvn, siden Terkel kom til verdenen.
Nætter han har sovet igennem, kan stadig tælles på to hænder. Men efter vi fik juniorseng til ham, bemærker vi det ikke så meget længere, for han lister sig lige så stille ind til os om natten og putter sig i vores seng. Hvis vi er vågne, når han kommer ind, bliver han fulgt ind i sin egen seng igen. Vi skal jo lære ham, at det er i egen seng al soveri skal være..
I går var han lagt i seng kl 20. og Thomas og jeg lå inde i vores seng og så lidt tv. Efter 2 timers tid kan vi pludselig høre en masse puslen inde fra hans værelse, og han åbner ind til os. Vi har en skyde dør mellem Terkels værelse og vores soveværelse. Thomas sætter sig op i sengen og kigger på døråbningen der går op, som hurtigt bliver smækket sammen igen med et brag, da Terkel ser at mor og far fortsat er vågne og der kommer et dybt suk fra Terkel. Den lille dreng havde regnet med at mor og far sov, så han kunne snige sig ind i vores seng. Han gik trampende tilbage til sin egen seng igen. Efter en times tid puslede det igen inden fra værelset. Døren blev åbnet og lukket med et brag igen – der var stadig liv i mor og far.. Den lille gavtyv!!!
Hvornår han kom ind til os i løbet af natten efter vi var faldet i søvn ved jeg ikke, men Terkel og jeg vågnede ihvertfald op sammen arm i arm i morges <3 Men hvordan og hvornår får vi nogensinde lært ham at sove en hel nat i egen seng???