Den søskende kærlighed ❤

Hvis der er en der er en stolt storebror, så er det Terkel.

Det er så skønt at se stoltheden og kærligheden stråle ud af øjnene på ham, når han ser og taler til Rita.
Hvis Rita ikke lige ligger i hendes seng om morgenen og jeg ikke sidder med hende, er det første han skal have af vide, hvor hun er og sådan fortsætter han hele dagen, indtil han skal i seng. Det er ikke fordi han konstant står ved hende, men han vil bare gerne lige høre hvor hun befinder sig.

Nu hun er blevet 3 måneder og kan begynde at se længere og pludre, bliver der brugt endnu mere tid på at iagttage Terkel og fortælle ham en lille historie.

Når man lytter efter hvad de voksne siger, ja så kommer man også hurtigt til at lyde som en .-)
Det er skægt at høre han tale til hende. Han har virkelig hørt efter hvad Mor, Far, Mormor og alle andre siger til hende.

“Jamen lille pigen da.. Terkel er hos dig, så du skal ikke græde”

“Er du en lille bavian, Er du en lille bavian, Er du det, var?”

“Hvad siger du til Terkel, Ja hvad siger du til Terkel?”

“Jamen dog.. det var da en ordentlig skylle der kom der lille pige”

Jeg kan bruge flere timer på at hygge mig med den kærlighed og hvad han siger til hende. Skønt med 2 børn i familien.

 

Frøken Gylp..

Der er sket så meget de sidste 3 måneder og jeg er i gang med at finde mig selv, som mor til 2, livet med et gylpebarn og livet med en meget aktiv dreng. De sidste par måneder har virkelig sat sine spor på mig. Tanker som “Er jeg en god nok mor”, “Er jeg blevet for gammel til et spædbarn i huset”, “Hvad er det jeg har gjort galt?” flyver i hovedet samtidig med at jeg let bryder sammen. Derfor er jeg også SÅ glad for at jeg endelig har fået min side op at køre igen efter et par måneders it udfordring, for det er lidt som medicin for mig at skrive mine tanker ned. Det her indlæg handler mest af alt om gylp.  Continue reading “Frøken Gylp..”

Så er jeg endelig tilbage

Så er jeg endelig tilbage efter en længere varende it-udfordring. Jeg har i 2 måneder ikke kunne skrive, gemme og udgive mine indlæg. Men i dag fik jeg fundet fejlen og er igen oppe at køre 🙂 Dog er der stadig lidt begrænsninger, som jeg håber snart løses. Men den største fejl er løst, som var selve den skabelon/tema jeg har brugt. Jeg måtte derfor skifte tema, som er grunden til terkelp.dk nu ser lidt anderledes ud i dag.

Jeg glæder mig til igen at skrive om livet som mor og nu livet som mor til 2.

GLÆD DIG <3


 

Velkommen til Rita Petersen ❤

Den 20. April 2017 kl 09.05 kom Rita til verdenen i raketfart. En kampvægt på 3860 og 51 cm lang.
Min fødselsberetning 😍
Dagen før Ritas fødsel er jeg til jordmoder, jeg er 8 dage over tid og får lavet en hindeløsning. Da hun laver den er jeg 3 cm åben, så stadig i den latente fase, men alligevel på vej til en fødsel..
Vi aftaler at jeg skal ringe til hende dagen efter kl 7 om morgenen, hvis jeg endnu ikke har født, hvor vi kan aftale det videre forløb med igangsættelse isåfald. Hun har selv vagt på sygehuset fra kl 7.30 den morgen. Allerede efter en time fra besøget begynder de første små veer, små smerter,jag i lænd at melde sig – de kommer løbende og bliver hyppigere og hyppigere.
Kl 18 kører vi til Nykøbing Sygehus for at blive tjekket, jeg føler selv at fødslen er igang. Jeg bliver undersøgt og jeg er stadig kun 3 cm åben. Jeg får valget at blive på afdelingen og vente på veerne tager til eller tage hjem og vente. Jeg vælger det sidste og får en sløvende pille med hjem, så jeg kan få lidt søvn inden det hårde arbejde starter. Da vi kommer hjem tager jeg et bad og går med det samme i seng. Pillen får mig med det samme til at falde i søvn og slappe af.
Kl 1.30 om natten vågner jeg i en voldsom ve. Jeg har læst Anja Bay’s bog “Smertefri Fødsel” og tager mange af de øvelser, der står i den og arbejder mig igennem den ve og alle de efterfølgende veer, der bliver ved med at overfalde mig. Veerne kommer ca hver 6. minut og bliver kun kraftigere og kraftigere og hyppigere. Jeg har besluttet mig for at jeg vil blive hjemme så meget jeg nu kan – jeg vil ikke køre derned igen for at blive sendt hjem. Jeg går ind på Terkels værelse (Terkel er kommet ind i min seng lidt tidligere) jeg finder dyner, puder og en madras frem, som jeg kravler rundt på ved hver ve. Nogle veee tager jeg mens jeg ligger, andre mens jeg sidder, står eller står på alle fire. Det er en fed måde at arbejde på, når jeg byder alle veer velkommen. Jeg bliver ved med at sige “YES DEN ER GOD DEN DER””JA DET VAR EN FED VE” og lignende. Efter 4,5 timer hvor jeg virkelig har arbejdet med veerne og min krop, kan jeg mærke at nu skal vi ikke blive meget længere hjemme. Jeg får vækket Thomas og beder ham gøre bilen klar til afgang, min mor bliver vækket og får instrukser i at sende Terkel i børnehave.
Kl 6 – Jeg ringer til fødeafdelingen og siger vi er på vej, en køretur der tager ca 45 min.
Det første jeg fåt fremstammet til Thomas, da jeg sætter mig i bilen og den voldsommeste ve starter, er at han skal give besked til jordmoderen når vi når frem, at jeg med det samme ønsker edidural. Jeg kan ikke længere arbejde med veernes styrke og hyppighed, trods jeg virkelig gør et forsøg.
Jeg husker køreturen som en laaaang ve. Jeg menes ikke at der er nogen pauser, de kommer ca hvert 2. Minut og varer også 2 minutter. De få ord jeg får fremstammet på køreturen er “Epidural” “Epidural” “EPIDURAL!!!!!!”
Kl. 6.45 – Vi når til sygehuset og Thomas sætter mig af ved indgangen mens han parker bilen. Jeg overfalder hurtigt en mur, jeg kan stå op af i en af mine veer. Heldigvis er det så tidligt at der ingen trafik af mennesker er, ellers var de da blevet skræmt af skrig og brøl fra mig.
Thomas finder en kørestol og får fragtet mig ned på fødegangen, mens jeg kaster mig rundt i den stol. Vi bliver sendt ind på en fødestue, hvor jeg får besked på at komme op i sengen. Jeg kaster mig i stedet ned på gulvet i endnu en voldsom ve og ligger og kravler rundt dernede. Jordmoderen der tog i mod os spørger undrende om hvad jeg laver dernede og om jeg har en ve. Et spørgsmål du bare ikke stiller en kvinde med veer!! JA GU’ FANDEN HAR JEG EN VE – JEG HAR MANGE!!
Klokken er blevet 7 og Thomas ringer som aftalt dagen før til vores jordmoder. Hun er på vej på arbejde og vil være der om en 30 min ca.
Tænk at vi er så heldige at den fantastiske jordmoder Guri, der har fulgt mig gennem hele graviditeten har vagt mens jeg skal føde ❤
Thomas fortæller til den jordmoder der er på stuen, at jeg ønsker epidural. Jeg kan stadig ikke tale. Hun vil lige undersøge mig og vil lade min jordmoder gå videre med mit ønske om epidural når hun møder ind.
Jeg bliver undersøgt mens jeg ligger og vrider mig i smerte. “Du er ca 3-4 cm åben”
“WHAT??? 3-4cm åben, jeg har arbejdet med de fedeste veer siden kl 1.30 og det har INTET givet??” Hvor er jeg bare skuffet over min krop og nu skriger jeg bare endnu mere og højere på en edidural. Jeg vil ikke klare de sidste 6-7 cm uden smertelindring, og slet ikke hvis 6 timers hård arbejde med veer kun har givet 1 cm..
Min jordmoder Guri ankommer endelig og går igang med at gøre klar til Epidural. Hun får lagt drop og skudt lidt saltvand igennem nålen.
8.30 – vi venter på anæstesi lægen der skal komme og give mig epiduralblokaden. Hun er lige på trapperne og jeg kan endelig se lyset forude. Jeg kan ikke vente til at få den elskede epidural – mine veer bliver ved med at vælte ind over mig.
Guri vil lige undersøge mig inden anæstesien kommer ind.
“Camilla jeg er ked af at skulle sige det.. men du skal ikke have epidural – du skal presse. Du er fuldt åben, så nu tager jeg dit vand”
Hvor blev jeg bare skuffet, jeg havde stadig voldsomme smerter og nu var der ingen udsigt til den lækre epidural jeg havde fantaseret om i 2,5 time.
Vandet bliver taget og idet øjebkik stopper åbningsveerne og presseveerne tager over. Hvilken lettelse ikke at skulle forholde mig til de smertefulde veer mere.
30 minutter tager det derefter og Rita er ude.
Det er helt uvirkeligt at jeg efter 2 timer på hospitalet ligger med hende på maven – jeg har ikke selv psykisk kunne følge med, men det kommer nok snart 😍
Kan godt mærke at jeg nu 21 dage efter endnu ikke helt har forstået den fart hun havde på.
Jeg glæder mig til at fortælle om min lille pige, om livet med 2 børn, om søskende og meget mere.
Men værsgo her er hun Rita Petersen ❤

Så er det snart og jeg har først indset det nu.. 

Så er tiden ved at være at 3 bliver til 4 og Rita kommer til verdenen.  Det er svært at forholde sig til, at jeg nu er gået ind i perioden hvor jeg ikke aner hvad dagen vil bringe. Det betyder også at al planlægning ud i fremtiden nu er indstillet indtil hun er ankommet. 

Selvom vi har haft 9 måneder til at forberede os til tanken er det først nu at det virkelig er gået op for mig, at jeg skal have et barn mere. Det gik op for mig for få uger siden og jeg skal love for at jeg fik en reaktion. Jeg tudede uafbrudt, jeg havde svært ved at forholde mig til at jeg igen skulle modtage et så stort et ansvar som et barn nu er og at jeg igen skal opleve den glæde det giver. Det har vist været hele familien der har været mærket af at jeg pludselig i 8. Måned indser jeg er gravid og jeg om lidt bliver mor til 2. Jeg har ikke kunne skjule mine tudeture overfor Terkel, der har forbundet dem med smerte. Jeg har forsøgt på bedste vis at forklare ham om glædestårer.. 

Terkel har undret sig meget over mine hormoner og tudeturer og har stået med løftet pegefinger overfor maven og sagt “Nu er du sød overfor Mor, Lillesøster!” Han er så god..